Netværk for pårørende til ADHD-profiler

At være pårørende til en person med ADHD kan være både meningsfuldt og udfordrende. I netværket får du et trygt rum, hvor du kan dele erfaringer, blive mødt med forståelse og få nye perspektiver på de udfordringer og styrker, der kan følge med livet som pårørende.

Gennem samtaler og refleksion skaber vi større forståelse for ADHD, styrker kommunikationen og giver plads til både dine oplevelser og behov.

Mange oplever, at det giver ro, større indsigt og følelsen af ikke at stå alene.

Netværket er for dig, som ønsker:

• At forstå ADHD og dets påvirkning af hverdagen bedre
• At udveksle erfaringer med andre pårørende
• At få redskaber til bedre kommunikation og samarbejde
• At skabe mere ro og balance i relationen
• At passe bedre på dig selv i rollen som pårørende
• At blive en del af et trygt og støttende netværk

Du behøver ikke stå alene

Som pårørende kan det være svært altid at finde plads til egne tanker og følelser. I netværket er der plads til dig, dine oplevelser og de spørgsmål, du måtte have.

Du bliver mødt med forståelse, nærvær og respekt i et fællesskab, hvor ingen forventer, at du har alle svarene. Her kan du hente ny inspiration, dele dine erfaringer og gå hjem med større ro, indsigt og konkrete redskaber til hverdagen.

 

Klar til at mærke mere ro og balance?

Book din tid herunder eller kontakt mig for spørgsmål.