ADHD netværket / Spejlrummet, er et trygt netværk og fællesskab for dig med en ADHD-profil – med eller uden diagnose. Her kan du lande, sænke skuldrene og møde andre, som forstår dig indefra, uden at du skal forklare dig selv.

I Spejlrummet handler det ikke om at passe ind, men om at passe sammen. Det er et frirum med plads til genkendelse, grin, ærlige samtaler og de små øjeblikke af “årh, det kender jeg godt”.

Vi starter med en fælles landing i rummet, så der skabes ro, tryghed og forbindelse. Herefter åbnes der op for samtale, samvær og mulighed for bare at være til stede – præcis som du er den dag.

Spejlrummet er for dig, som ønsker:

• At møde andre, der forstår livet med ADHD
• At dele oplevelser, erfaringer og tanker
• At finde støtte, inspiration og genkendelse
• At være i et fællesskab uden krav om at præstere
• At grine, hygge og blive spejlet i andre

Et trygt frirum med plads til dig

Her er der plads til både ro og uro, ord og stilhed, grin og eftertanke. Du bestemmer selv, hvor meget du har lyst til at dele, og hvordan du vil være en del af rummet.

Intentionen er at skabe et fællesskab, hvor du kan føle dig set, mødt og mindre alene med det, der kan følge med livet med ADHD.

 

Klar til at mærke mere ro og balance?

Book din tid herunder eller kontakt mig for spørgsmål.